torsdag 07.02 - 2013

Oplæg: De tidlige bz'ere

kl. 20:00

Denne torsdag får vi i bogcaféen efter folkekøkkenet besøg af to gamle bz'ere, der var med dengang i start-firserne, hvor det hele tog sin begyndelse.


Tine Palsby og Svend-Erik Engh var aktive i det, der dengang hed  Initivgruppen for et Ungdomshus. Tine var 16 og Svende var 25. Begge  var de uskyldige og blåøjede, kærlige og fantasifulde, præcis sådan  som bevægelsen var i begyndelsen. Der var visioner, drømme og ønsker  om fredelige forandringer til det bedre.


Hør om sammrnholdet, glæderne, de skæve eksistenser, latteren, som var  BZ-bevægelsens første bølge.


Tine vil fortælle om at være helt ung og mærke fællesskabet,  sammenholdet og varmen fra de andre i Nørrebroparken og i de første  besættelser af de første huse.


Svenne vil fortælle om at være teateraktivist, og lave gadeteater og  Kulørte Klat.