lørdag 22.03 - 2014
DOWNTOWN UNDERGROUND:
THE BLEAK
PENNYROYAL
MYSTISK MILITS
WHAT ARE YOU LIKE
kl. 21:00
- Entré 40.-
Se event på facebook
THE BLEAK
Påvirket af kunstnere som Jack White, Arctic Monkeys og
Coldplay er The Bleak et dansk band med ægte britisk
mentalitet og attitude. Efter at have startet samarbejdet med
produceren JET og hans selskab Adlon Records i efteråret
2013, har bandet gået igennem en udvikling der har taget
raketfart og efter udgivelsen af Singlen "Static Noise" har bandet
fået fat i hvem de er og hvad der for dem, er vejen frem:
Rå og fængende sange med tunge guitarer og energiske
trommer, men i høj grad også melodiske sange hvor der
også er plads til inderlighed og de virkelig store
øjeblikke.
PENNYROYAL
PennyRoyal er en trio, som er helt nye på banen. De tre unge
gutter fra rundt omkring i københavn er klar til at indtage
scenen for første gang! Inspireret af bands som Nirvana,
NOFX og Arctic Monkeys, skaber det nye band en rå og
energisk, grunget, punk-rock lyd, med efterklang i rock 'n' roll.
Med stærke tekster, der er alt fra samfundkritiske til
selvhadende druk tekster, er bandet klar til at komme ud og
fortælle deres historier og skabe god energi, gennem
musikken.
MYSTISK MILITS
Mystisk Milits er en trio der spiller en stædig omgang
rockmusik, med begge ben på jorden, og hoved i skyerne. Et
budskab om retfærdighed går igen i de danske tekster,
sangene omhandler det der er nært for bandmedlemmerne,
både fysisk og mentalt. Repertoiret er varierende og spillet
virtuost og dynamisk. Syrede guitarsoloer og dansevenlige punkbeats
præger musiklandskabet i Mystisk Milits, men gruppen
står på en solid grund af dedikeret sangskrivning. I
disse Spids Nøgenhat-tider er bandet et friskt pust til den
psykedeliske scene. Gennem en række koncerter i undergrunden
i løbet af 2013, har de påvist at de er i stand til at
kreere et højt energiniveau og et medrivende, skarpladt
show.
WHAT ARE YOU LIKE
Den københavnske punk rock trio What Are You Like leverer
et kampberedt klangfuldt sæt, holdt sammen af fodrappe
trommer, melodiske melodier og aggressivt guitarspil. Efter
dannelsen i slutningen af 2011 har WHAT ARE YOU LIKE brugt tiden
på at spille koncerter i den københavnske undergrund,
og har de sidste par måneder været i studiet for at
indspille deres debutplade som udkommer i 2014. WHAT ARE YOU LIKE
leverer et solidt, hårdslående liveshow, som
sætter gang i dansemusklerne og smilebåndet.
