søndag 28.09 - 2014
SEMINAR: Takt og Tone for Rebeller og Bøllespirer - I tanke og handling
kl. 12:00
- Entré Gratis/Donation
2-dags seminar:
Takt og Tone for Rebeller og Bøllespirer - i
tanke og handling
"Det første problem
for os alle - mænd og kvinder - er ikke at lære men at
aflære"
- Feminist Gloria Steinem
Som venstreradikale; anarkister, marxister, syndikalister,
socialister, queers og autonome stræber vi efter at skabe
tilværelser, fællesskaber og rum baseret på
frihed, ligestilling og solidaritet. Vi læner os ofte op ad
ideologiske praksisser, teori og erfaringsdeling når vi skal
udfordre de problemstillinger, som vi står overfor i vores
fællesskaber: Vi taler om herskerteknikker, privilegier og om
at skabe, tage og dele rum.
Men hvad betyder det egentligt at træde ned fra sine
privilegier? Hvordan tager man ansvar for sin egen negative
adfærd? Og hvordan håndterer man det når andre
gør en opmærksom på ens adfærd? Hvordan
virker herskerteknikker i sociale konstellationer? Hvordan opdager
man dem og hvordan bliver man mere bevidst om at lade være
med at bruge dem?
Vi er alle et produkt af et ulige kapitalistisk
konkurrencesamfund, som gennem dets institutioner - herunder
også kernefamilien - har lært os
tankemønstrer, adfærd og socialisering, der
strider med de værdier som vi gerne vil bygge vores
alternativer på. Derfor er disse emner vigtige at arbejde med
i de fællesskaber vi sammen indgår i, for at vi aktivt
kan modarbejde reproduktionen af uligheds-skabende strukturer.
Vi inviterer til 2 dage med oplæg, debat, workshops og
samarbejde, med fokus på at arbejde med disse emner i
praksis.
Lørdag d. 27/9 og søndag d. 28/9 På
Dortheavej 61, kbh NV
For mere info send en mail til
seminar.initiativet@gmail.com
Vel mødt
Rebeller og
Bøllespirer
******************************************************
PRAKTISK INFO :
Seminaret starter lørdag den 27. september kl 12.00 og vi
forventer at være færdige ca. kl. 18.30, hvor der
efterfølgende vil være mad og baren vil være
åben. Der vil ligeledes være frokost, kaffe, the og
kage i løbet af eftermiddagen.
Søndag den 28. september vil der være brunch i
cafeen fra kl. 11.00 og seminaret starter kl. 12.00. Vi forventer
at være færdige senest kl 16.00.
Fuldt program følger snarest.
Det er gratis at deltage i seminaret, men tag rigtig gerne lidt
småpenge med i lommerne til donation for mad og drikke.
TILMELDING
Hvis du planlægger at deltage i seminaret må du rigtig
gerne tilmelde dig på mailseminar.initiativet@gmail.com. Da
vi vil arbejde en del i grupper kan du også vælge at
tilmelde dig med en gruppe. Hvis I tilmelder jer som en gruppe, er
det vigtigt at skrive det præcise antal deltagere og jeres
navne.
Ved tilmelding på mail får man tilsendt detaljeret
programbeskrivelse for weekenden og yderligere info om
arrangementet.
Vi skal bruge jeres tilmelding til at vurdere, hvor mange vi skal
sørge for mad og materialer til.
Det er ikke obligatorisk at være tilmeldt for at deltage i
seminaret.
*********************************************************
PROGRAM:
Lørdag den 27.09
Kl 12:00 Velkommen
"Det sociale er også politisk"
Introduktions-oplæg
Et kort oplæg om let teori og tanker om det at lave
politisk arbejde i fællesskaber, med fokus på
spørgsmålene om hvorfor det privat blander sig med det
politiske liv. Hvorfor afhænger aktivistisk
bæredygtighed af gode sociale strukturer og hvordan udleves
den sociale ligestilling vi tilstræber?
Kl 13:00 "Herskerteknikker"
Forestilling og casework
Hvad er herskerteknikker og hvordan skaber de skjulte
dagsordner, hierarkier og ulige strukturer? 3 cases bliver
fremført af et skuespiller-team, hvor konflikter udspiller
sig i de sociale konstellationer.
Kl 14:30 Pause - der vil være sandwich, kage
mm. i Ungdomshusets cafe.
Kl 15:15 "Chanceulighed og social
positionering"
Oplæg og gruppearbejde
Gennemgang af Bourdieu's sociologiske teori om habitus, kapitaler
og sociale arenaer. Hvordan placere man sig socialt ud fra sine
styrkesider og i hvilke situationer er man stærk i sin rolle
og hvordan kan det sociale rum pludselig skifte, så man
føler sig usikker placeret?
Kl 16:15 "Privilegier"
Oplæg og debat
Et oplæg om hvad privilegium er og hvordan det påvirker
vores hverdag, med fokus på hvordan man forholder sig til
egne privilegier. Der bliver også talt om det kan lade sig
gøre at give et privilegium fra sig, og hvad det
indebære. Til sidst bliver der en diskussion om hvorvidt
påpegningen af andres privilegier kan bruges som et
magtmiddel og problemerne med dette.
Kl 17:15 Afrunding
Kl 18:00 Tak for i dag - Der serveres aftensmad i
Ungdomshusets cafe og der vil være øl og sodavand i
baren
Søndag den 28.09
Kl 11:00 Brunch i Ungdomshusets cafe
Kl 12:00 Velkommen til seminarets dag
2
Kl 12:30 Workshops:
"Forumspil"
Deltagere i et forumspil, har mulighed for at øve
sig i at håndtere nogle af de problematiske situationer, de
genkender fra hverdagen. Samtidig får de en øget
forståelse for, hvad der er på spil for forskellige
parter i en given situation. Det har bl.a. den styrke, at det
bevidstgør på en række planer, herunder
kommunikative, holdningsmæssige og strukturelle planer.
"Debat-Laboratoriet"
Workshoppen vil, via casework, have fokus på
rammesætning, sprogbrug og debatklima - med inddragelse af
egen holdningsdannelse. Samt undersøge egne antagelser og
forståelsesrammer og forholde dem til andres
perspektiver.
"Tag ordet"
Workshoppen vil, i teori og praksis, arbejde med det at placere sig
socialt, politisk og fysisk i en mødesituation - eller i
andre sammenhænge, der invitere til at man gør sig
selv og sine holdninger bemærkede.
Kl 14:30 Opsamling
Kl 15:30 Afrunding
Vi forventer at være færdig senest kl
16.00