Pressemeddelelse ang. Jagtvej 69
21. marts 2010
Det er kommet os for øre, at vores gamle grund Jagtvej 69
er ved at blive solgt. Vi føler det derfor nødvendigt
at påminde de nuværende ejere om, at grundens historie
gør det nødvendigt, at den i fremtiden skal tjene som
et offentligt tilgængeligt frirum.
Faderhusets hidtige anvendelse af grunden har ikke beriget
Nørrebro med andet end affald og et par parkeringspladser.
Dermed er den blevet et monument over, hvor galt det kan gå,
når religiøs fanatisme og parlamentarisk idioti
arbejder sammen.
Vi har valgt at indgå et for os stort kompromis, men vi
finder at hensynet til grundens historie og til Nørrebro
vejer tungere, end hensynet til vores principper.
Derfor tilbyder vi hermed at hjælpe Faderhuset af med
grunden ved at købe den for 1 krone! Vi lover at gøre
grunden til det den var indtil 1. marts 2007: et frirum for de, der
ikke finder det tilfredsstillende at slappe af med en caffe latte
på Skt. Hans Torv!
Intet glemt! Intet tilgivet!
Ungdomshuset Dortheavej 61
(Pressegruppen kan kontaktes på tlf. 50106050.)