Støtteerklæring: Solidaritet med UFFA
5. januar 2011
Ungdomshuset i København vil gerne udtrykke sin
dybeste sympati med fristedet UFFA i Trondheim, som blev
totalskadet af en brand natten til d. 29. december. Årsagerne
til branden kendes endnu ikke.
Vi i Ungdomshuset ved om nogen,
hvordan det føles at miste noget, man har lagt sit hjerte,
blod sved og tårer i, på så voldsom en
måde, og vi har derfor stor forståelse for den sorg,
UFFA's aktivister og brugere må føle i disse
dage.
Glædeligt er det dog at se,
at UFFA-folkene allerede er i fuld gang med at arbejde på at
genopbygge huset, og vi kan kun se det logiske i, at det nye hus
skal ligge hvor UFFA hele tiden har gjort - modsat hvad visse
pengegriske elementer i Trondheims kommune
ønsker.
Vi støtter UFFA hele vejen,
som I har støttet vores kampe. I er ikke alene, ej heller i
denne stund.
To huse, en kamp!
- Ungdomshuset i København,
januar 2010